NACHOS
med flanksteak
Udviklet af Coop opskrifter
Til 4 personer
2 poser tortillachips
2 spsk. Holms Den Hemmelige krydderi
2 stk. løg
2 fed hvidløg
8 skiver squash
12 stk. cherrytomater
1 stk. snackpeber
2 spsk. chilisovs
1 spsk. østerssovs
1 stk. citron
2 stk mozzarella
2 dl. Havtorn appelsinsaft
2 håndfulde frisk basilikum
12 skiver Flanksteak
Kødet skal være koldt, når du bruger det i
opskriften. Brug evt. rester af kød fra dagen før. Du kan også vælge andre typer kød end flanksteak.
Alt kan købes i kvickly
Hæld tortillachips op i en skål. Krydr chipsene med Holms Den Hemmelige krydderiet.
Skær løg i grove stykker og tilsæt stykkerne på en varm pande sammen med finthakket hvidløg, skiver af squash, halve cherrytomater og stykker af snackpeber. Lad alle grøntsagerne riste af på panden i et par minutter.
Tilsæt nu chilisovs, østerssovs, citronsaft, havtorn appelsinsaft og stykker af mozzarella. Rør det hele godt sammen og lad det nu koge ind i fem minutters tid på panden.
Imens det hele steger på panden, lægger du kødstrimlerne over chipsene i skålen. Når grøntsagerne har stegt i fem minutters tid og er varmet godt igennem, hældes blandingen over chipsene. Afslut med basilikum og evt. sprøde stykker af squash, hvis du har rester til overs.